Et stort skridt på vejen for de fremmedgjorte forældre!

D. 22. februar 2023, spurgte jeg i Folketingssalen social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, om hun vil tage initiativ til at forældrefremmedgørelse anerkendes i lovgivningen på en sådan måde, at der fremadrettet vil være konsekvenser for den forældrefremmedgørende part. Hendes svar var overraskende kort og kontant: ”ja!” – det vil hun.

Jeg ved godt, at vi ikke er endegyldigt i mål, men det her er unægteligt et kæmpe skridt på vejen. For der må og skal være konsekvenser for de forsmåede forældre, der på den ene eller den anden måde får manipuleret deres børn til at fravælge en forælder. Ingen børn er fortjent med at blive afskåret fra halvdelen af, hvem de er – selvfølgelig bortset fra ganske få tilfælde.

I andre lande betragtes forældrefremmedgørelse som psykisk vold mod børn – og der er noget om snakken, da undersøgelser viser, at børn, der udsættes for forældrefremmedgørelse og dermed mister kontakten til en velfungerende og kærlig forælder, på sigt kan udvikle både posttraumatisk stress og have svært ved at udvikle varige tillidsforhold til andre.

Forældrefremmedgørelse handler i bund og grund ikke om barnet. Det handler om magten og om at bruge barnet som våben, for at afskære den anden forælder fra barnets liv. Det er helt grundlæggende manipulation, og man ser at det udøves helt bevidst, men også ubevidst.

Fordi det i visse tilfælde udøves ubevidst, så er det altafgørende for de fremmedgjorte forældre og deres børn, at det bliver anerkendt i Familieretshuset, så de, der møder børnene i anspændte skilsmissesager, lærer at kunne udpege de børn og forældre, der udsættes for det, så de kan hjælpes.

Jeg er optimistisk, men kampen slutter ikke her, for vi er ikke i mål. Jeg og Dansk Folkeparti knokler videre for at forældrefremmedgørelse bliver anerkendt endeligt og for et bedre familieretsligt system. Forhåbentlig kan vi derved sikre og bevare størstedelen af de smukke og tillidsfulde forhold, der nu engang er mellem far/mor og barn.